Skip til hoved indholdet

Sådan kommer du i gang med behandling

Her kan du læse om hvordan man kommer i gang

Visitation til behandling for alkohol- og stofmisbrug sker på baggrund af dit eget udtrykte ønske om behandling.

Du skal selv henvende dig til Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter for at komme i behandling. Det kan du gøre ved enten at ringe til os på 56661122 i telefontiden, eller ved at dukke op på adressen inden for åbningstiden.

Når du kontakter os vil du få tilbudt en for-samtale inden for 14 dage. Her kan du høre mere om hvem vi er og hvad det betyder for dig at starte i behandling hos os.

Hvis du er under 18 skal behandlingsopstart gå via Familiecenter Køge. Læs mere hér: Behandling af unge hos Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter.

Behandlingen foregår som udgangspunkt på Boholtevej 85B, og derudover har vi værestedstilbuddet "Ved Kajen" som ligger på samme adresse.

Ved behov for fjernsamtaler, så foregår dette via vores sikre kommunikationssystem VitaComm, som du kan læse mere om i næste afsnit.

Vi tilbyder afklarende og motiverende samtaler, terapeutiske forløb, gruppeforløb, NADA-akupunktur, værestedstilbud, substitutionsbehandling, afrusning og trangdæmpende behandling.

VitaComm er en digital platform, som gør det muligt at kommunikere sikkert via app eller PC. Platformen minder på mange måder om Messenger / Face Time og har til formål at forbedre kommunikationen mellem borgere og medarbejdere, samt at opfylde gældende krav om sikkerhed og GDPR. VitaComm understøtter både tekstbeskeder, videoopkald og fildeling, såvel som gruppebeskeder- og opkald.

De fleste som opstartes i behandling vil som udgangspunkt skulle oprettes i VitaComm, så de kan kommunikere sikkert med deres behandler. Det hjælper forvisitationen med under indskrivningen, men du kan også læse installationsvejledningen nedenfor.

Hvis du af økonomiske, logistiske eller helbredsmæssige årsager ikke kan fremmøde fysisk, enten kortvarigt eller generelt, så giver VitaComm dig muligheden for at modtage behandling online, hvor end du måtte opholde dig.

Forudsætningen for et godt behandlingsforløb er en grundig afklaring.

Når du henvender dig til os med et ønske om at komme i behandling for dit misbrug, vil du blive tilbudt en tid til forsamtale inden for 2 uger.

Under afklaringen vil det blive afdækket, hvilke udfordringer du kæmper med på tværs af dit liv. Helbred, beskæftigelse, psykiatri og lignende områder, som kan medvirke til misbruget, kortlægges. Disse danner grundlag for en behandlingsplan, som er skræddersyet til dine specifikke problemer og mål. Her i forvisitationen vil du også få hjælp til at blive oprettet i VitaComm, så du kan kommunikere sikkert med din behandler angående aftaler, afbud o.l.

Når afklaringen er foretaget, vurderer vi internt hvilken behandler vil være bedst egnet til sagen. Her fra vil man typisk møde til en times samtale en gang om ugen og arbejde mod de fastsatte mål.

Det er selvfølgelig altid muligt at skifte behandler, hvis ikke samarbejdet er godt og vi har ingen hårde tidsgrænser for behandlingen.

Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter

Boholtevej 85B
4600 Køge

Telefon: 5666 1122

Mail: krb@koege.dk

Telefon: Den Anonyme Stofbehandling 2117 0883

Nyttige links